Get Adobe Flash player

 

 

 

pic

Spørgsmål

Hvornår ankommer du?
Hovedreglen er at jeg ankommer ca. 1 time før gæsterne går til bords. Såfremt adgangsforholdene besværliggøres af trapper eller lignende, så er det vigtigt, at jeg orienteres om det, idet det kan betyde, at jeg er nødt til at komme tidligere end normalt. Det fremgår altid af bekræftelsen, hvornår jeg planlægger at ankomme til spillestedet.

Kan du spille til de medbragte sange?
Ja - og jeg synger som regel også for - og med, hvis det kniber lidt med deltagelsen. Melodierne plejer ikke at være et problem, men hvis du er bekendt med en ny eller ikke helt almindelig melodi - eller I har lavet et helt sanghæfte - er det altid en god idé at fortælle mig det i forvejen. Læs mere...

Nu spiller du vel ikke for højt?
Jeg vil hellere have, at du beder mig om at skrue op frem for at skrue ned. Et for højt lydniveau er ødelæggende for enhver fest - og det er jeg meget opmærksom på.

Kan du spille længere end aftalt?
Det kan jeg helt sikkert!

Hvor meget plads skal du bruge?
Jeg skal som minimum bruge omkring 2 meter i bredden og 1 meter i dybden.

Hvor meget strøm bruger du?
Jeg skal blot have adgang til en enkelt helt almindelig 220/230V stikkontakt - uden lysdæmper tak ;-)

Kan du fortælle lidt om dig selv?
Det kan jeg, og du kan læse lidt om min profil her.

Hvad siger kunderne?
Se her for at få et indtryk af, hvad kunderne siger om Kim Winther. Læs mere...

Har du nogle lydklip?
Jeg har samlet en række lydklip fra mit repertoire med henblik på at give dig mulighed for at høre, hvordan jeg spiller og synger. Hør her...

 

pic
Kim Winther