Get Adobe Flash player

 

 

 

Lidt om mig selv

pic

Jeg bor i Greve og har spillet til mange slags arrangementer og fester i mere end 35 år.

Jeg startede som solomusiker, dernæst i en duo, senere i et band med sangerinde, og senere igen i et lidt større band, hvor vi bl.a. også skrev vores egen musik og tekster. Indimellem solo jobs og band spillede jeg i duo sammen med trommeslager eller guitarist. I dag underholder jeg både som festmusiker og DJ, så det er nok ikke nogen overdrivelse når jeg påstår, at jeg altid har og stadig elsker musik.

Begyndelsen
Jeg begyndte at spille til fester før jeg fik kørekort, ja endda før min egen konfirmation, så det var min far der lagde bil til dengang. Helt i starten var det en vognmand vi bestilte til at køre, da orglet ikke kunne være i vores egen bil. Det var et stueorgel der skulle transporteres, og det vejede som et ondt år. Stueorglet blev senere savet midt over (ja du læste rigtigt), så det var mere mobilt, men der skulle stadig to til at bære det.

Det var dengang sømandsvalse var et must, og helst skulle spilles flere gange under middagen. Det var dengang det var normalt at dele cigaretter ud mellem retterne under middagen og tit kunne man ikke se fra den ene ende af lokalet til den anden pga. røg. Det var også dengang det som selskabsmusiker kun var normalt at spille - ikke synge.

Stueorglet fik en synthesizer som makker i nogle år, indtil jeg udskiftede stueorglet med Hammondorglet. Det var i den periode hvor Hammondorgel næsten var et krav og man meget tit blev spurgt: "Spiller du på sådan et Hammondorgel?". "Ja, det gør jeg," kunne jeg så svare og så fik man gerne jobbet. Faktisk havde jeg allerede lang tid forinden forelsket mig i Hammond lyden, men der gik altid et godt stykke tid til, at jeg havde råd til at købe det jeg ønskede mig. Det gør der forøvrigt stadig den dag i dag.

Modsat stueorglet krævede Hammondorglet særskilt rytmebox og højttaler, kaldet Leslie. Til gengæld var det noget nemmere at transportere rundt på end stueorglet var, og for første gang kunne jeg nu bære eller rulle mine instrumenter selv, men hvis der var trapper, skulle jeg dog stadig have hjælp til Leslien. En Leslie var og blev og er et stort skrummel, hvilket jeg også konstant fik at vide af dem jeg spillede i band sammen med; de skulle jo hjælpe mig med at slæbe den. Jeg var meget misundelig på vores sangerinde dengang, der kun skulle slæbe sin mikrofon.

Hammondorglet
Kravet til lyd blev større og Hammondorglet blev erstattet af keyboards - også kaldet synthesizere. Keyboards passede faktisk lidt bedre til mig nu, da jeg var begyndt at spille meget i bands, men Hammondlyden - den rigtige - kom jeg altid til at savne. Til keyboards skulle man nu udover rytmebox, også anskaffe et særskilt baspedalspil, da de hverken havde indbyggede trommer eller bas. Jo, det havde de på sin vis, men ikke noget man kunne bruge som solomusiker. Faktisk nåede jeg at slide nogle baspedalspil helt op i den periode.

Teknologien udviklede sig til det vi i dag kender som arranger keyboards. Arranger keyboards indeholder også trommer og bas og alt er bygget sammen i ét instrument. Faktisk kan man sige at det gamle stueorgel er krympet gevaldigt i størrelse og vægt, hvilket passer helt perfekt til os selskabsmusikere "on the road".

DJ
Jeg debuterede som DJ (disc jockey hed det dengang) i min skoletid, til en skolefest. Det var i start 80'erne og dengang var vi to om det, hvor vi styrede hver vores pladespiller. Højttalere og forstærker var stereoanlægget vi havde slæbt med hjemmefra. Hvor godt det lykkedes os at mixe numrene sammen husker jeg ikke, men sjovt var det. Også på DJ fronten er der sket en udvikling. I starten var det vinyl, så kom CD'en og nu er det meste digitalt, hvilket også bidrager til at slæbe mindre. I dag er en laptop og en midi controller det bedste bud på et mobilt diskotek, der helst ikke skal fylde noget.

Kombinationen af levende musik til middag og DJ til dansen er blevet et stort hit, og udgør i dag over halvdelen af mine jobs.

Klik her for at komme tilbage igen.

Google+

 

pic
Kim Winther